Bjarke Busk Pedersen
Bjarke har to børn på skolen.
“Jeg ønsker at bidrage i bestyrelsen, fordi jeg igennem bestyrelsesarbejdet kan medvirke til skolens fortsatte positive udvikling og fremtid.
Vores børns skolegang er en markant del af fundamentet for deres liv. Hvis vi skaber trygge rammer, gode fællesskaber og høj faglighed, giver vi vores børn de bedste betingelser for at lære og komme videre med gode kompetencer og som mennesker, der bidrager til det gode fællesskab.
Jeg tror på, at jeg igennem arbejdet i bestyrelsen kan være med til fortsat at udvikle en god og velfungerende skole – hvor trivsel og faglighed er i højsædet, både blandt elever, lærere, pædagoger og forældre.
Med en baggrund fra erhvervslivet, vil jeg både have fokus på den fremadrettede udvikling, men også den gode dagligdag på skolen for ansatte og elever – og de muligheder vi har på VPR for fortsat at levere på et sikkert niveau i en tid, hvor skolesystemet er udfordret i Danmark.”