|

NIVEAUDELING •
LEKTIER
•
LEKTIEHJÆLP •
VALGFAG
•
PRØVER
•
SPROG •
STØTTE
LEKTIEHJÆLP
•
IDRÆT
•
PROJEKT •
IT
•
SAMARBEJDE •
SKOLE/HJEM
Skolen har fire 8.klasser og
fire 9.klasser med
max. 22 elever i hver klasse.
NIVEAUDELING I 8. OG 9.
KLASSE
Eleverne i 8. og 9. klasse har en del timer på tværs af
stamklasserne,
idet undervisningen i matematik, tysk og engelsk foregår på
niveaudelte hold.
Eleverne vælger niveau i samråd med lærer og forældre.
LEKTIER
Hos os har alle lektier hver
dag.
Ud over gode arbejdsvaner, er det en god måde at lære på,
og eleverne
får noget værdifuldt at gå i skole med næste dag.

VALGFAG
Skolen tilbyder hvert år eleverne i 8.,
9. og 10. klasse en række valgfag.
For at tilgodese den enkelte elevs
interesser har vi lagt valgfagene i
kortere eller længere perioder. Dette
giver mulighed for flere valgfag.
PRØVER
Vore elever i 9. og 10. klasse
afslutter med de statskontrollerede prøver.
Vi forventer, at alle indstiller
sig til prøverne.
TYSK OG FRANSK
Hos os skal alle have tysk fra 7. - 10.
klasse.
Desuden tilbyder vi fransk i 7. klasse.
Efter dette kan man i 8. og
9. klasse vælge et forløb,
der fører frem til Folkeskolens afgangsprøve.
ENGELSK
Engelskundervisningen begynder i
3.
klasse og slutter efter 9. eller 10. klasse.
SUPPLERENDE UNDERVISNING
For nye elever, der af forskellige
årsager har brug for midlertidig hjælp,
giver vi de lektioner, vi finder
nødvendige.
STØTTEUNDERVISNING
For elever med specifikke faglige
problemer i dansk og matematik,
tilbyder vi støttetimer fra 1. – 8. klasse.
LEKTIEHJÆLP / CAFÉ
For eleverne fra 4. -
10. klasse vil der i skoleåret 2010/2011 være mulighed for lektiehjælp to
gange om ugen.
Lektiehjælp er et
tilbud, eleverne kan benytte efter behov. Eleverne bestemmer selv, hvor ofte de kommer, og hvor lang tid de bliver. Dog gælder det for eleverne for 4. til og med 8. klasse, at hvis de forlader
skolen, inden lektionerne er færdige, må de ikke komme tilbage til skolen, da de
ikke har udetilladelse
IDRÆT
Idræt ligger i 2- timers moduler.
6. - 10. klasse har idræt i hallerne på Overdamsvej
Fritagelse ved sygdom sker ved henvendelse med kontaktbog
til idrætslærerne.
Skolen deltager hvert år i Søndersøløbet og 10-timersløbet, hvor vi har stolte traditioner.
PROJEKTOPGAVEN
Alle elever i 8. og 9. klasse laver en
projektopgave.
For 9. klasse gælder det, at karakter og udtalelse påføres
afgangsbeviset.
IT
Skolen råder over klassesæt af NoteBooks,
som kan benyttes på skolens trådløse netværk.
LÆRERSAMARBEJDE
På Viborg private Realskole
samarbejder lærerne i et team om
den enkelte klasse.
Teamet består af 2
primærlærere samt en antal sekundærlærere.
Primærlærerne deler
klasselærerfunktionen og har dermed den tætte
kontakt til elever og
forældre.
Teamet afholder et antal
møder i løbet af skoleåret for at planlægge undervisning
og andre aktiviteter, og for at skabe bedre forståelse for den enkelte
elev og klassen.
Forældre og elever har altså to muligheder for kontakt med en lærer,
der kender eleverne i klassen særligt godt.
SAMARBEJDE MELLEM SKOLE OG
HJEM
Det er meget vigtigt, at både skole og hjem reagerer hurtigt,
hvis der er
forhold omkring den enkelte elev eller klassen,
der giver anledning til
spørgsmål eller kommentarer.
Udover denne naturlige kontakt, afholdes der
mindst to
skole/hjemsamtaler og et forældremøde hvert år.
Mange klasser har
desuden et meget aktivt forældreråd,
der arrangerer sociale aktiviteter, der
styrker sammenholdet
mellem klassens elever og forældre.
Skolens lokaler
lånes ofte til dette formål.
|