|

VPR VÆGTER DET FAGLIGE HØJT
Det betyder, at vi sætter
FULD KRAFT PÅ FAGENE
med udgangspunkt i
DINE FORUDSÆTNINGER
For at dette kan lykkes kræves, at du yder en
AKTIV ARBEJDSINDSATS
og møder med en
POSITIV HOLDNING
Vore 10. klasser har deres egen afdeling i
Sparregade
Vi har tre basisklasser, hvor
der undervises på FS10 niveau i fagene dansk, matematik, engelsk, fysik og
samfundsfag.
I tysk undervises der også på FS10 niveau, men faget er et tilbudsfag.
Det betyder, at for de elever, der ikke vælger tysk, skal man
deltage i et særligt 10.-klasses forløb.
LEKTIEHJÆLP / CAFÉ
For eleverne fra 4. -
10. klasse vil der i skoleåret 2010/2011 være mulighed for lektiehjælp to
gange om ugen.
Lektiehjælp er et tilbud, eleverne kan
benytte efter behov.
Eleverne bestemmer selv, hvor ofte de kommer, og hvor lang tid de bliver.
IT
Skolen råder over klassesæt af NoteBooks,
som kan benyttes på skolens trådløse netværk.
KAMMERATSKAB OG REJSER
Vi ved, at det er vigtigt for jer
at have et godt kammeratskab.
For at komme godt i gang i jeres nye klasser og skabe et godt sammenhold
tager vi på en udlandsrejse/lejrskole i september måned.
SKOLEÅRET I ØVRIGT
Din uu-vejleder vil følge dig tæt gennem samtaler og hjælpe
dig
med at videreføre din uddannelsesbog.
Desuden vil hun stå til din
rådighed, når du har spørgsmål,
der angår dine fremtidige uddannelsesvalg og
muligheder. For at du hele tiden er ajourført med dit faglige standpunkt,
afholder vi
to terminsprøver i skoleåret. Desuden er der elevsamtaler, hvor
du alene
taler med dine lærere
- og skole/hjemsamtaler, hvor dine forældre
deltager. Den obligatoriske selvvalgte opgave (OSO)
strækker sig over et længere
tidsforløb frem til
februar, hvor du
afslutter med mundtligt at gøre rede for dit arbejde.
Hos os får du karakter
for opgaven. Desuden kan du vælge at få en udtalelse.
Vi gør, hvad vi kan,
for at du kan få et godt og udbytterigt skoleår,
men det kræver din aktive
deltagelse.
Vi forventer derfor, at du yder dit bedste, for at dit
10.klasses forløb på VpR
kan blive et år,
hvor du får et godt fagligt
udbytte og et spændende skoleår. Kunne du tænke dig at gå i 10. klasse på
VpR, så kontakt os eller kig ind!
|